mandag den 15. juli 2013

Bukser med flæsekant og hjælp!

Min datter vokser så endnu et par bukser er fløjet gennem maskinen. Denne gang med flæsekant, lavet efter Stines DIY - her. Super nem at følge og jeg er ret godt tilfreds med resultatet. 

Det er første gang jeg bruger min nye overlocker til kanterne på et par bukser. Gik fint, men det folder ligesom lidt sammen. Helt sikkert noget med spændingen - jeg har kigget i manualen og forsøgt mig lidt frem, men har ikke fundet svaret endnu. 

Så hvis du er en ørn til overlock og kan se på nedenstående billeder, hvad der er galt, så bliver jeg mega-glad for en kommentar :-D

Næste "hjælp!" handler om hjørner.

På torsdag bliver min dreng 6 år og han skal have et hule tæppe. Kanterne skal overlockes..... og så er det jeg bliver i tvivl om hvordan hjørner overlockes? Må igang med at øve i aften... 

Så igen - overlock super mester - hvis du er derude, og har tid til at sende mig et fif, så bliver jeg simpelthen vejrmølle rundtosset af glæde :-D









8 kommentarer:

  1. Kan ikke lige hjælpe dig, men er vild med den orange farve. Elsker glade pangfarver :-))
    Kh Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christina, Tak :-) Den er også en af mine favoritter :-D

      Slet
  2. Hvor er det nogle fine ting! Og godt du kunne bruge diy'en ;-)
    Har du prøvet at løsne spændingen på den grønne og blå? De skal gerne stå på det samme. Jeg plejer at rykke dem ca 0,25 simultant. Når jeg overlocker tæpper kører jeg helt ud over kanten, stopper, lægger næste side til og overlocker tråden af. Så låser den jo. Den sidste tråd hæfter jeg. Håber det lykkes for dig! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes! Stine - jeg prøver! :-D Taaaaaak

      Slet
  3. Jeg er bare helt vild med det stof... woow.
    Jeg bøvler også vildt tit med min overlocker.. men har lært, at man ikke skal være bange for at prøve og rykke lidt på det hele.. på min er det ligeså meget "alle de andre knapper" (så som den med hvor meget stof den skal skære af osv, som jeg ikke kan huske hvad hedder), der gør udslaget som selve trådspændingen.. så prøv evt at juster lidt på dem også.. :)
    Hvilken overlocker har du?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den har jeg ikke justeret på endnu :-) Jeg synes ikke det har den helt store betydning når jeg ændrer på trådspændingen.... Lige nu er det min fornemmelse at det er mere held end forstand når det ser pænt ud :-)
      Det er en Singer jeg har og jeg har meldt mig til et, etdags overlockkursus i september. Skal du med? :-)
      Det er i Farum :-)

      Slet
    2. Jeg har også en Singer :) Har faktisk allerede været til et kursus i Stof2000, hvor der var en singer-dame ude... Og det var vildt godt, der fik jeg ret meget styr på den.. kan også sagtens få den til at sy pænt nu, men det kræver bare nogle gange lige lidt forsøg og lidt justeringer.. Men du skal da helt sikkert nok få den til at sy pænt efter kurset :)

      Slet
    3. Dejligt at høre at kursus er godt - det er helt sikkert vejen frem for mig :-) Indtil da prøver jeg bare så godt jeg kan ;-)

      Slet