søndag den 14. juli 2013

Ferie strik

Mit første indlæg handlede om strik og en skøn give-away jeg havde vundet. 
Og om, at nu ville jeg lære at strikke.....
Pyyyyhha... det gik rimelig fint i starten, bortset fra, at jeg af en eller anden mærkelig årsag, strikker "ret" meget stramt og "vrang" meget løst... Hvorfor, har jeg ikke kunne greje endnu, men jeg lever med det, og skiftevis strammer garnet og løsner det. 

Det gik fint med at forstå opskriften, lige indtil jeg skulle andet end strikke lige op.... så var der noget andet som var meget, meget vigtigere :)

I sidste uge var vi på ferie i vores dejlige land, i det skønneste solskin. Helt derude i ForkantsDanmark, med sandstrand og is. Og så fik jeg gang i strikketøjet igen (ingen symaskine til at forstyrre mig). Fik mig stavet igennem opskriften, med hjælp fra Sys Fredens "Strikkeskole". Og ved 6. udtagning begyndte det at se rigtigt ud.... 

Opdagede en synlig fejl, på vej hjem i bilen - og fik koldsved og 10 tommelfingre ved tanken om at skulle pille op (dovenskab.... nej,nej). 
Så nu er fejlen der og jeg må leve med den (I skal nok få den af se).

Tænker ved mig selv, at det må være godt at lære noget nyt, noget man ikke kan, og ikke er god til - og (prøve) at acceptere det. Om ikke andet, så bliver jeg i hvert fald fuld af beundring over de mennesker, som bare kan det - strikning






2 kommentarer:

  1. Tænker: Prøv at strikke ret med ½ nr større pind end vrangpinden. Det hjælper dig måske her i begyndelsen, så retpind og vrangpind kommer til at matche bedre.
    God fornøjelse

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for rådet - det prøver jeg i næste uge når jeg er i sommerhus med strikketøj :-)

      Slet