torsdag den 29. august 2013

Man kan jo altid drømme :-)

Jeg er vild med Amy Butlers fantastiske farveunivers.
Sjovt nok har jeg kun en gang købt Amy Butler stof - jeg har nok en eller anden angst for at sætte saksen i de fantastiske stoffer....  

I mellemtiden drømmer jeg....
 og drømmene vender gang på gang tilbage til dette tæppe...
som jeg synes er fantastisk smukt


Mønsteret findes her 

God aften :-)






fredag den 16. august 2013

Tik-tak

Hvert ledigt minut bruges ved symaskinen og det er skønt :-) Specielt skønt er det, stadig at have barsel - og ikke mindst at pigen nu ofte sover knap 2 timer om formiddagen. Det giver så meget mere tid, end de lange perioder hvor lurene har været på sådan cirka 30 minutter..

Jeg er igang med mange ting samtidig og ideerne fiser rundt i hovedet på mig. 
To-do listen er laaaaang :-)
Sidst på aftenen snupper jeg lidt hækle- og tv-tid..... ahhhh 

Hvem ved - måske kan jeg snart vise noget færdigt frem... 
God aften og weekend :-D


mandag den 12. august 2013

Skolestart

Efter seks ugers ferie, startede Nicolai i dag i børnehaveklasse. Den lange ferie har været skøn og en god pause efter FTO start på skolen 1. maj.

Han var i tøjet og havde tasken på ryggen kl 6.50 i morges :-)
Han har glædet sig meget de seneste dage, men blev alligevel noget usikker da vi sagde farvel. 
Åhhhh... løsrivelses processen er lang og det er godt - også for mor! - at den kommer i små trin.
Specielt for mor.... 

Jeg har virkelig savnet ham, de uger i sommerferien, hvor vi har været sammen med familien og han har leget hele dagen med hans fætter. 

Om nogle uger kommer endnu et trin: hele skolen tager hvert år på tur sammen i 5 dage. ALLE børnene, og dermed også børnehaveklassen. De små får en 'putter', som er en af de større børn, der hjælper dem med at få børstet tænder og læser godnathistorie.
Forældre til ældre børn fortæller at de har brugt de første to-tre dage på at stirre på telefonen... Og at børnene kommer hjem om fredagen, møgbeskidte og med det største smil i ansigtet...
Så mon ikke det går....

Som forberedelse syede jeg i weekenden, en lille toilettaske, efter denne DIY

I "det bedste stof min mor har" - som Nicolai glad sagde
(De er dytige hos Disney.... ;-)