onsdag den 18. december 2013

Huer til Nepal

Da jeg så dette indlæg hos Tanker fra Anker, vidste jeg, at jeg gerne ville være med. At kunne bruge krea lysten og garnrester til et godt formål, er skønt, synes jeg.

Da jeg er en virkelig langsom strikker, måtte jeg finde en babyhue hækle opskrift, og pinterest blev besøgt. Der er masser, men ikke lige nogen som passede til mine nålstørrelser og garn. Så det blev to hjemmebryggede opskrifter, og en del optrevling undervejs... For hvor stort er det nu lige hovedet er på sådan en nyfødt..?? Man glemmer hurtigt hvor små de rent faktisk er :-)

Resultatet blev to huer, som er sendt afsted til Nørkleriet i dag.

Nu sidder jeg og tænker, at jeg stadig har masser af garnrester, og mon ikke de kunne bruges til et andet godt formål? Samtidig har jeg det lidt sådan hmmmmm med at sidde og hækle...
 På en måde synes jeg det kan virke som en meget lille dråbe i et stort hav, at hækle sådan et par huer - for helt ærligt: hvor meget hjælper det lige? På sult og fattigdom? På den anden side, så har jeg en tro på at selv små ting hjælper, om det er et mindre pengebidrag, en hue, en ged, eller en 10kr til den hjemløse i S-toget. (Måske er jeg håbløst naiv...)

Tror du de små bidrag hjælper?



6 kommentarer:

  1. Hvor er de fine.
    Jeg forstå så udemærket hvad du mener. For her sidder vi jo ingenting! Og vi ved jo ikke engang om de egentlig synes det er en fin gestus med en hue, eller om de egentlig er ok med at gå alene i 2 uger, for sådan har det nu engang altid været?? Jeg tænker at det både er de små og de store ting der gør en forskel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte :-) Ja det er lidt mærkeligt, det der med at give til "nogen derude" uden at vide hvad deres situation egentlig er. Men mon ikke der er nogle gode tanker bag og at huerne finder en modtager :-)

      Slet
    2. Ej okay, en vrøvle sætning… den er så sort at jeg ikke engang selv kan gætte hvad jeg mon har ment. (jeg skrev og slettede mange gange, så det er vist smuttet for mig). Men nok noget med at vi jo har så meget, også selvom at vi har "ingenting"… Jeg har afleveret min portion i dag :-)

      Slet
    3. :-) Jeg kender det alt for godt - tastaturet laver sine egne sætninger - det skarn :-)

      Slet
  2. For dén lille baby, som får din lune hue på og som ellers nok ikke ville have én, der er det ikke en lille ting! Jeg er kæmpe tilhænger af, at selv de små ting gør en forskel :) Så fedt at du deltog i denne lille indsamling, midt i julereset, og hvor er huerne bare fine :)

    Mvh. Anja N

    SvarSlet
  3. Tusind tak for dine søde ord Anja. Og ja, nu er de i hvert fald afsted og jeg håber modtagerne får glæde af dem. Det var fint at bruge nogle rester på den måde :-)
    Mange hilsner,
    Mette

    SvarSlet