torsdag den 30. januar 2014

Jersey love

Siden jeg sidste torsdag købte en ny symaskine og fik ordnet min overlocker, har jeg klippet og syet i både nye og "gamle" jersey stoffer, jeg har haft liggende længe, fordi min gamle maskine ikke rigtig magtede opgaven.
Og hvor ER det bare SKØNT med maskiner som duer!

Længe har jeg glædet mig til at sy af de fine gule aber, som jeg bare er vild med. Det er et T-shirt mønster som er forlænget lidt så det er en kjole. Fødselsdagsstoffet er syet i raglan T-shirt mønster og ligeledes forlænget. 
Vi glæder os til varme og kjole vejr herhjemme :-D











søndag den 26. januar 2014

Retro stof til salg

Gennem det seneste 1½ år har jeg fået købt en større mængde retro stoffer og jeg er lidt ved at drukne, og må sande at jeg ikke når, at få syet af det hele. Derfor sætter jeg nu dele af lageret til salg. Du kan læse mere og se alle stofferne på siden Stof salg.



Jeg har derudover en skråstol til salg med hjemmesyet betræk. Det er en gammel BabyBjörn skråstol, hvor jeg har sprættet det gamle betræk op og lavet et nyt i kraftigt bomuldslærred. Der er et fleece lag som foer og lukkestykket er Amy Butler stof.




Den koster 100 kr og kan hentes i Værløse eller på min mands arbejdsplads tæt ved Nordhavn station.
Skriv mig en mail på mette@madvig.dk 

Rigtig god søndag :-) 

lørdag den 25. januar 2014

Gave til en sød lille fyr

I dag har Nicolai og jeg været en tur i Jylland, med afgang meget tidligt i morges og retur her til aften, hvilket er rigtig fint med toget :-)
Vi var til navngivningsfest og havde en hjemmesyet gave med til en lille og meget sød fyr

Det blev til to par bukser i velour med lommer, 4 savlesmække og en blå krammekat (mønster fra Lutter Løkker). 
Jeg synes at velour er skønt og varmt til de små, men føj hvor jeg synes det er træls at håndtere, med  fnuller overalt - især i næsen (ja, der sniger de sig altså op).

Det er de sidste rester af stoffet jeg købte hos Xoeinding i efteråret, og jeg synes der er kommet meget ud af 2 x 1/2 meter stof (2 bluser str. 6 år, lommer til to par bukser og 4 savlesmække). Den ekstra bredde i stoffet (170 cm) gør at der er rester til de små projekter (og jeg elsker at bruge rester :)







Nederst den samlede pakke 
(som jeg huskede at fotografere FØR jeg pakkede gaven ind, he,he)

fredag den 24. januar 2014

Ny maskine

Igår fik jeg endelig hjembragt en ny symaskine.... Det har været et stort ønske i laaaang tid, men samtidig synes jeg jo, at når den gamle virkede, så måtte jeg fortsætte med den. Dog kunne jeg se, at jeg hele tiden udskyder syprojekter, fordi den gamle ikke kunne stort set andet end lige ud, tilbage, zig-zag og på en heldig dag kunne jeg lave et ok knappehul. 

Så da jeg alligevel skulle til symaskineshoppen for at få hjælp til min overlocker, som har drillet mig lidt, gravede jeg dybt i lommerne, fandt alle små opsparinger frem, og drog afsted.KÆMPE succes!! 
Overlockeren kom i kyndige hænder og det tog kun ganske kort tid at konstatere at .... jeg kan næsten ikke skrive det.... den dumme dame (ja, mig!) havde fået byttet rundt på trådene til nålene!!!
Hold nu op!!
Jeg VED jo, at man altid skal gå tilbage i processen for at finde fejlen! Nu har jeg så erfaret det. Hmm .. Ja der er forskel på teori og erfaring. Nå, irritationen over mig selv, overskygger heldigvis på ingen måde, glæden over at overlockeren nu syer flotte, lige, stramme sømme! I like!
Og de flinke mennesker i butikken fik sig måske et godt torsdagsgrin - det er dem vel undt :-)

Symaskinen kom også i gang i går aftes, og det tog lige et par prøvelapper før vi fandt melodien. Hold nu op hvor er den skøn!! 
Der er så mange detaljer, fx bare det at trykfoden er gennemsigtig og har en lille anmærkning, som hjælper til flotte stikninger! Det er jo fantastisk :-D

Nu glæder jeg mig bare til at komme igang med at sy :-D
Rigtig god fredag til dig :-)




søndag den 19. januar 2014

Blomstertæppe

I går blev jeg ENDELIG færdig med et babytæppe jeg har haft liggende længe - mønstret siden august sidste år og så gik jeg igang i november.

Processen med at finde stof, sy alle bladene, finde deres plads, langsomt se det tage form, har været rigtig sjov. Og nu er det skønt endelig at være færdig - så jeg tog straks et par billeder i vores entre :-D




Det er en gave til en lille pige (surprise) og hun har vist lige alderen hvor det kunne være sjovt at ligge og kigge på farver. 

Ideen har jeg fra Heidi med bloggen Den kreative sky :-)
Mønsteret er købt her

lørdag den 18. januar 2014

Tanker om tøj til foråret

Maja er ved at være vokset ud af hendes tøj, og så fik jeg tanken, at prøve at være lidt på forkant...
Altså bruge lidt tid på at tænke over:
 - hvad en forårs garderobe til pigen kunne og bør i indeholde?
- hvad fungerer godt for os?
- hvad kunne være sjovt at sy?
- hvilke farver og stoffer?
- har jeg rester liggende som kunne bruges? (ha,ha, ja mon ikke)



Det er ved at tage lidt form og lige nu har jeg følgende på listen:
1 par smækbukser/overalls (har allerede et par str 2 år)
1-2 sæt m bukser og tunika/bluse (har brugt disse sæt med stor glæde)
Mindst 2 par joggingbukser m tilhørende bluse
1-2 nederdele
1 jerseykjole (ala denne her, som vi elsker :-)
1 kjole
1 forårsjakke 
(Hertil kommer købte bodystockings og strømpebukser)

Tanken er, at jeg skal have prøvet nogle nye mønstre af, og udvide min sy horisont lidt, og samtidig ved jeg, at hvis jeg skal nå det hele, så skal en del af det, være velkendt stof (hø-hø). Joggingbukserne fungerer rigtig godt i hverdagen, men min erfaring er også, at hvis vi ikke har alt for mange af dem, så får vi også brugt det andet tøj ;-) 

Jeg har længe drømt om at sy en Elsebeth Gynther jakke, men synes på en eller anden måde det ser/lyder meget svært. Men nu skal det prøves! Et nyt kjolemønster har jeg også købt til formålet, mere om det senere.

Mon du går med lignende tanker om forårstøj?

fredag den 17. januar 2014

Køkken status

Der arbejdes flittigt på projekt "køkken pimp". Over julen røg opvaskemaskinen, og det endte med, at vi købte en ny opvaskemaskine plus et nyt køleskab. Køleskabet har længe været klar til udskiftning, var for lille, sat sammen med gaffa tape og helt sikkert ikke specielt energivenligt - ja, jeg fandt mange gode grunde til at købe et nyt - når vi nu var igang ;-)

Installationen har kostet lidt ekstra tid og kræfter, da det viser sig, at for eksempel dybden i vores køkken er 1-2 cm mindre end nutidens køkkener. Så skal man pludselig være kreativ på bygge-skære-af-rette-til-og-justere måden... Det ender vist med at blive ok. 

Jeg er stadig igang med penslen, og fik i weekenden sat filt og malet over et af vores vinduer. Det var virkelig en milepæl af de større, for siden vi for flere år (!!) siden, fik nye vinduer, har vi levet med noget som lignede et åbent bygge-sår i køkkenet. Det er utroligt hvad man kan vænne sig til :-D

I morgen fuger jeg de sidste skævheder og håber, at det og to lag hvid maling, skjuler de værste ujævnheder. Fordi det er sådan en lidt halv istandsættelse, er der steder hvor vi for eksempel ikke river den gamle vægbeklædning ned og sætter nye gipsplader op - så det bliver lidt et sminket lig.

Til det lidt sjovere, som også fortjener et par billeder:der ligger nu 12 hæklede karklude klar til brug. Karkludene er i den grad et resteprojekt, hvilket er tydeligt på en del af dem, med skiftende farver. De er hæklet på nål 4, med dobbelt bomuldgarn, 35 masker og 27 rækker halvstangmasker.
De står godt til vores nye viskestykker fra Rie Elise Larsen, som også er ganske farvestrålende.

Viskestykkerne har indtil nu haft deres plads på bordet eller radiatoren, men med de nye og flotte viskestykker i huset, fandt jeg et par Anne Black knager og så fik viskestykkerne endelig en rigtig plads at bo på. 

Når maling og deraffølgende rod er væk tager jeg flere billeder af køkkenet.
Jeg mangler stadig at give gulvet en - forhåbentlig - sidste tur med den lyseblå maling.






tirsdag den 14. januar 2014

Syslecafe hos Tusindfryd CPH

Tirsdag i næste uge (den 21. januar) tager jeg til Syslecafe hos Tusindfryd CPH, på Østerbro.
Jeg glæder mig til at se butikken, møde andre hæklere, strikkere, eller hvad vi laver, og så glæder jeg mig til at hækle.
Kommer du også?
Det kunne være hyggeligt at møde dig :-)

Du kan læse mere her


torsdag den 9. januar 2014

En krammekat

Til jul lå Lutter Løkker under træet til mig :-D
Ohhhh - det er en skøn bog, og der er sååååå mange ting jeg gerne vil lave.
Det er første gang, jeg oplever, at jeg sidder og læser opskrifter - som i: hele opskriften, haha. Er jeg mon blevet en rigtig hækle-nørd? ;-)


tirsdag den 7. januar 2014

Køkken 'pimp'

I januar (og nok også februar) kommer jeg til at sætte fokus på vores køkken. 
Vi har et HTH køkken fra 80-erne, vistnok... gammelt i hvert fald. Da vi flyttede ind i vores hus for 8 år siden, malede vi lågerne, satte nye bordplader og fliser op. Så måtte det holde i en 5-7 år, og vi havde fokus på at sætte resten af huset i stand. 
Det var så planen at vi skulle have nyt køkken i 2013 eller 14, men med beslutningen om, at jeg går hjemme med Maja, er der ikke finanser til den store tur. 
Derfor bliver mit kreative projekt i januar, at 'pimpe' vores køkken. 
Listen er laaaang, og omfatter en del maling, men også hækling og lidt syning. 

Jeg er igang med malingen, og selvfølgelig har lidt hækling allrede sneget sig ind :-) Jeg kan faktisk rigtig godt lide at male, men må sande at jeg nu altid får prioriteret hækling eller syning over maling. Så jeg har måtte hive mig selv i nakkehårene for at komme igang! 
Malingen er hvid og lidt kedelig at vise frem, men I kan se de første hæklede karklude.

Der kommer lidt knald på farverne i det 'nye' køkken :-)





PS Jeg har endelig fået skrevet lidt om mig selv som du kan læse her: Bag skærmen, hvis du har lyst.