tirsdag den 7. januar 2014

Køkken 'pimp'

I januar (og nok også februar) kommer jeg til at sætte fokus på vores køkken. 
Vi har et HTH køkken fra 80-erne, vistnok... gammelt i hvert fald. Da vi flyttede ind i vores hus for 8 år siden, malede vi lågerne, satte nye bordplader og fliser op. Så måtte det holde i en 5-7 år, og vi havde fokus på at sætte resten af huset i stand. 
Det var så planen at vi skulle have nyt køkken i 2013 eller 14, men med beslutningen om, at jeg går hjemme med Maja, er der ikke finanser til den store tur. 
Derfor bliver mit kreative projekt i januar, at 'pimpe' vores køkken. 
Listen er laaaang, og omfatter en del maling, men også hækling og lidt syning. 

Jeg er igang med malingen, og selvfølgelig har lidt hækling allrede sneget sig ind :-) Jeg kan faktisk rigtig godt lide at male, men må sande at jeg nu altid får prioriteret hækling eller syning over maling. Så jeg har måtte hive mig selv i nakkehårene for at komme igang! 
Malingen er hvid og lidt kedelig at vise frem, men I kan se de første hæklede karklude.

Der kommer lidt knald på farverne i det 'nye' køkken :-)





PS Jeg har endelig fået skrevet lidt om mig selv som du kan læse her: Bag skærmen, hvis du har lyst. 


11 kommentarer:

  1. Spændende, glæder mig til at følge med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne-Sofie, du er meget velkommen :-)
      Mange hilsner,
      Mette

      Slet
  2. Så spændende : ) ja man må ind imellem tænke kreativt når pengene er lidt små - glæder mig til at følge med ; )

    Er allerede vild med de smukke karklude : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina Viki, Ja da vi først lige havde slugt det at nyt køkken ikke var muligt, så er det faktisk en sjov ting at arbejde med - og jeg har heldigvis lidt penge at bruge på det :-) Karkludene er bare restegarn, hvilket jeg har masser af ;-)
      Mange hilsner,
      Mette

      Slet
  3. Spændende med fornyelse i køkkenet! Fine karklude!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christina, Ja der er i hvert fald mange ideer, så jeg må bare igang! :-)
      Karklude bunken er snart klar til at blive taget i brug
      Mange hilsner,
      Mette

      Slet
  4. Det lyder som en god og billig løsning på at få køkkenet frisket lidt op :-) Spændende at læse din "Om mig" - håber inderligt at din orlov med Maja er guld værd; både hvad angår den intensive og nødvendige træning med hende, men også den skønne tid I har sammen, som det også må betyde. Vi overvejede også forlænget barsel (heldigvis ikke pga sygdom) eller orlov, da det virkelig var noget, jeg godt kunne tænke mig, nu hvor Bettefisen er så lille, men men men - økonomien....den tillod det ikke! ØV!

    Glæder mig til at se mere fra dit pimpede køkken :-)

    KH L

    PS. Hvordan får du lavet og linket til en separat 'Om mig'-side...???

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lilly, ja, maling gør i hvert fald en del :-)
      At have orlov med Maja er meget, meget dejligt og jeg er hver dag taknemmelig over at vi er i en situation hvor det er muligt. Det lyder måske lidt 'frelst' - men jeg ved jo at hverdagen og 'hamstethjulet' kommer igen på et tidspunkt, så jeg nyyyyyyyder det :-D
      Kh,
      Mette
      PS Jeg har oprettet en ekstra side og linket til den - skriv mig en mail hvis det ikke giver mening, så kan jeg evt sende billeder af hvordan :-)

      Slet
    2. Det lyder ikke frelst, du - det lyder lige præcist, som det skal være :-) Det er da fedt, at der også kommer noget godt ud af situationen. NYD DET MAX! Tak for hjælpen - jeg kigger på det (når jeg ikke er ved at drunke i arbejde som det pt. er tilfældet) og vender tilbage, hvis der går ged i det ;-) KH L

      Slet
  5. Skønne karklude - det er da synd at bruge dem...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, ha, ja altså... de har faktisk også ligget lidt, men er nu taget i brug :-)
      Tak for din kommentar :-)

      Slet