lørdag den 1. februar 2014

Nyt mønster hver måned - Januar 2014

I går aftes - januar måneds sidste dag - sprang jeg med på bloglegen om, at prøve et nyt mønster hver måned i 2014. Det var - surprise - alt for mørkt til at tage billeder, så det blev her til formiddag i stedet for. 

Mit nye mønster i januar 2014 er Minikreas raglan T-shirt mønster. Som jeg har skrevet om den seneste tid, har jeg med en ny symaskine og en korrekt trådet overlocker, gjort et godt indhug i jersey stofferne. Med maskinerne i orden, har mønstret ikke været en udfordring, og jeg synes at der er god værdi for pengene, med et mønster som dækker fra 0-10 år (især med to børn i aldersgruppen ;-)

1. Langærmet bluse til Nicolai i str 116-122. Han er lige blevet målt til at være 122 cm og derfor lagde jeg lidt ekstra sømrum til.... hvilket resulterede i en for stor bluse... som bliver gemt til efteråret. Hellere for stort end for småt :-)

2. Kortærmet T-shirt til Maja i rød, pink og orange. Det er første gang jeg prøver kombinationen med pink og orange, og helt sikkert ikke sidste gang ;-)

3. Langærmet bluse til Maja i det skønne gule stof med brune aber.

4. Her har jeg forlænget raglan T-shirt mønstrets A-form, så det bliver en lille kjole (og den er allerede vist frem tidligere på ugen, men tænkte at den tålte et billede mere;)





9 kommentarer:

  1. Sikke produktiv, du har været! :-) Jeg er især vild med den første trøje. Elsker det stof!

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anna :-) Efter at jeg har købt ny symaskine har jeg været i sy-rus den seneste uges tid ;-) Enig, stoffet med skoven og egern er skønt (billedet knap så godt)
      God aften
      Mange hilsner,
      Mette

      Slet
  2. Sikke meget lækkert du har fået produceret!

    Jeg har også syet et par ting med det mønster, de er dog noget ensartede i materialevalg ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karen Elisabeth :-) Jeg synes det er sjovt at kunne bruge resterne til fx et par korte ærmer, så derfor lidt stof på kryds og tværs :-)
      Mange hilsner,
      Mette

      Slet
  3. Hvor er du flittig!!! Jeg må da se at komme i gang;-) Det er så dejligt at du vil være med. minikreas raglan-mønster er mit favoritblusemønster til Emil - det passer bare. Du har jo lavet den ene lækre version efter den anden. Nu ærgrer jeg mig over at jeg ikke har købt det pink stof med æbler.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christina :-) Det er jo en perfekt blog leg, til at komme lidt ud af start hullerne og få prøvet noget nyt, så jeg synes det er skønt. Og så betyder min nye symaskine altså også meget - den vil jeg meget gerne lege med ;-)
      Mange hilsner,
      Mette

      Slet
    2. Æblerne er fra stofdepotet, og der er vist stadig noget. Jeg elsker det stof :-)

      Slet
  4. Wauw nogle lækre bluser. Jeg er selv nybegynder og leder efter mønstre til netop sådanne bluser (1. Billede) Hvor kommer man det henne? Håber det er okay jeg spørger her. :)

    SvarSlet
  5. Hej Maj, Du skal bare spørge løs :-) Mønsteret er Minikreas Raglan T-shirt (det har nummer 50222) Du kan se en oversigt over alle de webbutikker og fysiske butikker som sælger Minikreas mønstre på www.minikrea.dk
    Mange hilsner,
    Mette

    SvarSlet