tirsdag den 23. december 2014

Hjemmelavet julepynt

Mange tanker og planer er endt ud i en lille bunke julepynt... december måned flyver jo bare afsted :-)

Sidste år kiggede jeg langt efter de fine hæklede juletræer som Camilla fra Yarnfreak viste frem på hendes blog. Men jeg knækkede aldrig rigtig koden og opgav undervejs...
I år gik det langt bedre og jeg har hæklet et par stykker som pynter fint i vindueskarmen og på skænken. De er hæklet i Venus hæklegarn, i farverne græs, lys mint og mint, med dobbelt tråd og nål 2,5 eller 3. Jeg drømmer om en hel skov i en masse grønne nuancer - det må komme efterhånden :)




Retro tapet er fundet frem til at lave julehjerter med hæklet kant. Ideen er hentet hos Kirkesjov og jeg har brugt decoupage lim og klistret tapet på begge sider at et stykke pap. De var tiltænkt vinduerne, men jeg nåede ikke at få lavet til alle vinduer, så nu hænger de på træet, og det fungerer helt fint.

Det lille hæklede snefnug er lavet af en rest bomuldsgarn og opskriften er fundet hos Drops - lynhurtig julepynt :-)




Ideen med hama perlerne med tråd er hentet hos Frk Hansen, som heldigvis var snarådig og fandt ud af, at det var muligt at køre tråden rundt om, i stedet for igennem hullerne (hvilket gav en hel del sved på panden!)

Jeg har lavet en lille håndfuld og brugt Venus hæklegarn i de tre grønne nuancer nævnt højere oppe, samt hvid. Det fungerer fint, især med to runder perler, som stiver cirklen godt af. De er smukke og hænger så fint på træet :-)

Hvis du ikke allerede kender Frk Hansen så er hendes blog et besøg værd - hun har en række virkelig fine DIYs, se for eksempel hendes smukke julebord.





Og mens jeg har skrevet dette indlæg er denne lille skåls indhold forsvundet - Nicolai sidder ved siden af mig, mens han skriver og digter en julesang :-)

Rigtig glædelig jul :-D




3 kommentarer:

  1. Hold da lige ferie, hvor er det bare nogle fine julepynteting, du har fået fra hånden :-))) Selv min mand var duperet over juletræerne, da han lige fik et glimt af dem, mens han gik forbi skærmen ;-) Jeg er personligt helt vild med de der cirkler med tråd - rigtig flotte! Håber at Nicolais julesang blev god - det lyder til, at I havde en dejlig hyggestund :-))))) KH Lilly

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må prøve cirklerne - de er fine, og sjove at lave - især hvis du bare snor rundt om, i stedet for igennem hullerne :-D
      Nicolais sang blev rigtig god og vi sang den flere gange da vi dansede om træet ;-)

      Slet
    2. Tak for tippet - og hvor skønt mht. Nicolais sang :-) Måske der er banet vej for en karriere der.... ;-) KH L

      Slet