søndag den 12. april 2015

Inspiration - syblogs

Som en start på tankerne om, at opdatere min garderobe i 2015, har jeg snuset lidt rundt ude i den store internationale blogverden... og den er stor... Mit fokus har været at finde bloggere som syer tøj til sig selv. Jeg har nu fulgt "de nye" i et par måneder, og disse fire er mine favoritter. De bringer mig hver især inspiration, både i forhold til stil, mønstre og stof.

Handmade by Carolyn
Carolyn er australier, har blogget siden 2008 og syer alt hendes tøj selv. Jeg er endnu ikke nået igennem blogarkivet, men hver gang jeg kigger forbi hendes blog, finder jeg nye fantastiske kjoler hun har syet. Stilen er både lidt klassisk/"lady-like" og samtidig ret afslappet (og virkelig langt fra mine slidte jeans - men man har vel lov at drømme..:)

Mixed Emotions
Sara er fra Bordeaux i Frankrig, og hun syer både bukser, toppe, jakker og kjoler. Virkelig mange fine ting og lige hvad jeg er på udkig efter.

Lucky Lucille
Hos Rochelle er stilen vintage, farverig og virkelig gennemført. Rochelle er amerikaner og igen en kvinde som formår at sy virkelig meget, samtidig med at hun deler ud af hendes tanker om stil, stof, mønstre og sy processen.

So, Zo... What do you know?
Zoe er englænder og underteksten på hendes blog er: "Sewing sustainably with style". Hun har samlet inspiration og How-to på en lang række remakes af eksisterende tøj som får nyt liv, under "Refashion Resource". Her er masser af inspiration til hvordan en grundig oprydning i tøjskabet kan

Me Made May 15
En del af bloggerne fandt jeg via Me Made May som er en blog event opfundet af Zoe. Jeg har ikke tidligere kendt til eventen, men glæder mig til at følge med i år.

Finder du inspiration i den store blogverden? Og har du gode, spændende blogs du vil dele?

13 kommentarer:

  1. Sikke nogle gode tips. Dem skal jeg da også lige have tjekket nærmere ud. Og jeg glæder mig fortsat til at se alle dine fine 2015-kreationer til dig selv! Hep hep! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Liv :) Ja der er så meget inspiration derude - nogle aftener når jeg slet ikke ind til symaskinen :) Men nu kommer de lyse aftener heldigvis og planer er der nok af

      Slet
  2. Tilly and buttons og see Kate sew er nogle af min udenlandske favoritter.
    Men skal da lige tjekke dine ud.
    Mvh
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej og tak for din kommentar :) Jeg har see Kate sew i min blogliste og hun laver også nogle rigtig fine ting, men har ikke lige fanget min interesse ift at sy til mig selv - i hvert fald var hun ikke en af dem som sprang op, da jeg skrev det her indlæg. Det er jo meget en smagssag og heldigvis helt individuelt :-)

      Slet
  3. Tusind tak for links til bloggere, som jeg ikke kendte! det er dejligt med ny inspiration.

    Kh
    Anna (som desværre får syet alt for lidt i disse uger)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt Anna :-)
      Jeg har også langt flere planer end sytid... :)

      Slet
  4. Tak for nogle spændende nye links - nu ved jeg hvad resten af aftenen skal gå med :) Skal du være med i MMM2015?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt - håber du finder noget du synes om. Jeg har kigget på MMM2015, men er hverken klar til at vise mere end 2-3 outfits frem, og så har jeg noget andet jeg arbejder på, som kommer til at fylde meget de kommende måneder :) Men jeg glæder mig til at følge med på sidelinien :-)

      Slet
  5. Det er nogle skønne bloggere, du henviser til. For de frankofile er der også den fantastiske Joliesbobines - hun laver nogle fantastiske outfits til sig selv og sin datter.

    Deltager du i MMM2015? - det er et supergodt initiativ til at få sat fokus på det hjemmesyede guld:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar Mette :-) Og tak for tippet om Joliesbobines - hun er nu kommet på min blogliste, og selvom jeg ikke forstår fransk, så ser der ud til at være masser af inspiration at hente. Sikke nogle skønne billeder hun har :-)
      Jeg deltager ikke i MMM2015 i år, men tænker at det kunne være sjovt næste år - og jeg skal helt sikkert kigge med fra sidelinien.
      Deltager du? :)

      Slet
  6. Hvor fedt, Mette - jeg skal helt sikkert kigge med, når der bliver lidt mere tid til at fokusere på egen garderobe :-)

    KH L

    SvarSlet