torsdag den 2. april 2015

Regnbuetæppe taaaaaa-daaaaaa

Endelig blev jeg færdig med regnbuetæppet, som jeg har hæklet på - on and off - siden i sommers. Det har været en stor fornøjelse at hækle det her tæppe: engleulden er simpelthen så blød, farverne skønne og mønstret med cirkel, som bliver til firkant, og den hvide kant rundt om, kan jeg bare virkelig godt lide.

Opskriften er Purl Bees "Bears Rainbow Blanket", og selvom jeg ikke helt har alle regnbuefarverne med, så synes jeg, farverne er fuldstændig fantastiske. Mine ringe fotoevner gør desværre bare, at farverne ikke er gengivet så smukt som de i virkeligheden er...

Tæppet er til min søn Nicolai og det er allerede taget i brug på sofaen, når han sidder der i nattøj og holder påskeferie. Dage i nattøj er bare dejligt - både i weekender og ferier. Han har selv været med til at vælge det, og ja, han er glad for farver :-)






Tæppet er hæklet med nål nr 3.
Der er 10 x 14 lapper og det færdige mål er:

Jeg har hæklet lapperne sammen med kædemasker som giver en pæn og flad sammenhækling. Metoden er hentet hos Lutter Idyl.
Til sidst har jeg hæklet en omgang stangmasker og derefter en omgang fastmasker, hele vejen rundt om tæppet.

Jeg har brugt ét nøgle Engleuld af disse farver:
 - Mint grøn (32)
 - Lys grøn (33)
 - Mørkegrøn (35)
 - Søgræs (37)
 - Mint blå (20)
 - Blågrøn (22)
 - Lys blå (26)
 - Mellem blå (28)
 - Jeans blå (30)
 - Midnats blå (31)
 - Mørk petroleum (24)
 - Bordeaux (45)
 - Mørk hindbær (17)
 - Lys hindbær (16)
 - Coral (15)
 - Pudder (13)
 - Gammel rosa (14)
 - Okker (39)
 - Karry (41)
 - Lys sennep (44)
 - Lys grå (05)

Og dertil ca 6 nøgler råhvid (02) - er ikke helt sikker på hvor mange jeg endte med at bruge.

Jeg har hæklet 6-7 lapper med hver farve, og der har været en del rester tilovers, som jeg har brugt til andre små projekter. Dem viser jeg frem en af de kommende dage.

Du kan læse mine tidligere indlæg om tæppet her, her og her.

Jeg håber at min dejlige dreng har glæde af tæppet i mange, mange år (hvis ikke, så snupper jeg det igen ;)





12 kommentarer:

  1. Sikke et stort stykke arbejde! Hvor er det et flot tæppe. :-)

    SvarSlet
  2. Wow hvor er det bare flot. Sikke et arbejde. Fantastisk resultat :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Liv - og det er sååååå blødt.. :-))

      Slet
  3. Wauw det er super flot. Stort arbejde, men også hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christina - det er nemlig enormt hyggeligt :-)

      Slet
  4. Sikke et arbejde! Det er virkelig flot. Heldig søn :-) Mon ikke jeg lige kan nå at ønske dig god påske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbet - og god påske til dig (her lidt på bagkant) :-)

      Slet