fredag den 15. maj 2015

Økologisk Sweat stof

I min søgen efter økologiske stoffer og bedre kvalitet, har jeg fundet finske Nosh.
De har kun økologiske stoffer og jeg synes at de stoffer jeg har afprøvet er af virkelig god kvalitet.

Den blå Klavs cardigan jeg viste frem her er syet i Cotton Elastane Sweatshirting, i farven dark denim. Cotton Elastane Sweatshirting er 95% certificeret økologisk bomuld og 5% Elastane. Den er som en let/medium isoli med små løkker på bagsiden.
Min blå Klavs cardigan er efterhånden vasket 5-6 gange og er stadig som ny og virkelig pæn. Den ser lidt mørkere ud på hjemmesiden end i virkeligheden.

Desværre synes jeg ofte at selv ganske få ture i vaskemaskinen kan få meget stof til at se kedeligt ud - og det er altså for ærgerligt at bruge penge på det, og derefter tid på at klippe og sy, for så at ende med et halvkedeligt udseende stykke beklædning.
Jeg ved ikke om det er mine vaskeegenskaber som den er gal med - jeg vasker som regel på 30 eller 40 grader og med Neutral Storvask. Det burde jo være ok synes jeg. Nogen gode råd?

Tilbage til sweat: efter de første gode erfaringer, blev jeg nødt til at bestille mere. Det blev til en petroleum og en ensfarvet og stribet navy blå. Planen er et par Klavs cardigans mere og en nederdel. Lige nu har jeg travlt med andre ting, selvom det kribler i fingrene for at sætte saksen i stofferne - så må jeg bare glæde mig til det sker :-)

Nosh har en forsendelsesomkostning på bare 5 euro - altså lige omkring 40 kr. Leveringen har jeg oplevet har taget alt mellem 2 dage og 1 uge.




Har du erfaringer med stof køb af god kvalitet du har lyst til at dele?

Måske jeg lige skal nævne at selvom jeg indimellem skriver pænt om virksomheders produkter, så er det ikke sponserede indlæg. Alt hvad jeg skriver er et udtryk for egne erfaringer, holdninger og begejstring.

8 kommentarer:

  1. Lækkert du har fundet noget stof i god kvalitet! :) Jeg synes det er en jungle uden lige at finde noget ordenligt. Selv bruger jeg altid änglamark vaskemiddel (fra Coop) og har gode erfaringer med dette i forhold til at holde f.eks. h&m tøj pænt, så selv billige stoffer holder farverne ok synes jeg, men det er nok også et temperament spørgsmål ;) Jeg får ingenting syet for tiden så køber heller ikke noget nyt stof, men skal da helt sikkert have kigget finske Nosh ud næste gang, så tak for den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentar og tippet om änglemark - det må jeg lige have afprøvet :-) Ja, det er nemlig en jungle... suk.. Så det gælder om at dele de gode erfaringer :-D

      Slet
  2. Lækre stoffer, den side må jeg lige kigge nærmere på, tak for tippet.
    Hilsen
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt, vi må jo dele guldkornene :-)

      Slet
  3. Wow! Lækre stoffer :-) Jeg fandt selv finske NOSH for et år eller to siden - det var dog via Funkjogging. Har ikke købt direkte via deres egen hjemmeside - faktisk fordi jeg frygtede, at portoen ville koste det blå ud af hovedet! Det gør det så ikke.... ;-))))

    Vasker du tøjet med vrangen ud? Det gør jeg altid. Og ofte på lave temperaturer ligesom dig. Er skiftet fra Neutral til Remas eget vaskepulver; svanemærket og uden parfume. Jeg synes dog, at især Bettefisens tøj er i mørke nuancer er begyndt at se lidt slatten ud...om det er pga. vaskemidlet aner jeg ikke! Vores eget tøj virker ok...hmm, jeg skal vist have forsket lidt i det område. Og måske prøve änglamark også! KH Lilly

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt huske en bluse hos dig med scootere - rigtigt?
      Det er meget forskelligt hvad porto koster - nogle steder er det omkring 100 kr - så det skal jo lige med i overvejelserne :-)
      Det er sjældent jeg vasker tøjet med vrangen ud... nok mest lidt tilfældigt hvis det sker.. :-))
      Det vil jeg overveje :-) Men det ændrer nok ikke ved at der er stor forskel i kvaliteten af stoffer - både dem vi køber som færdigt tøj og dem vi selv syer.
      Kh
      Mette

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    3. Prøver igen - for mange sjuskefejl i foregående kommentar....

      HAHAHA :-) Jeps, helt korrekt - det er stoffet med scootere, der er fra NOSH! Sidenhen har jeg også købt noget med hvaler (har ikke fået vist billeder frem af det jeg har syet...endnu). Skøn kvalitet!
      Nej, kvaliteten af stoffer ændrer det ikke ved, men jeg tænker, at det ændrer ved hvor slidt tøjet bliver under vasken. Jeg er næsten helt fanatisk med at vaske med vrangen ud - haha! Og jeg bruger også vaskepose til virkelig 'sarte' artikler, som jeg vil skåne mest muligt i maskinen.
      Og ja, det kan gøre store udsving rent økonomisk mht. portoen - nogle gange er den dyrere end køb af varer...
      KH Lilly

      Slet