torsdag den 11. juni 2015

Til en lille pige

Den dreng som fik det her tæppe, skal være storebror til en lille pige inden længe. Og da hans mor spurgte om jeg ville sy et pigetæppe og en elefant, sagde jeg straks ja. Det er en sjov opgave, og vi fandt frem til de valgte stoffer i fællesskab. Af restestoffet syede jeg et sæt risposer (som sendes med posten uden ris) og et par bloomers.






Under en oprydning fandt jeg dette frem: en hvid cardigan og hue som min mor strikkede til Nicolai og som Maja også har brugt. Og et sæt strikkede pige strømper. Det hele er stadig pænt og nu bliver det brugt til endnu en lille pige. Der er minder forbundet med sættet, og jeg overvejede lidt om jeg var klar til at give det videre. Egentlig havde jeg tænkt at det skulle gemmes til mine børn engang selv får børn - men jeg kom frem til, at jeg synes det skal i brug nu, og helst indtil det er slidt op. Når jeg engang bliver bedstemor, sidder jeg helt sikkert klar med strikkepindene og vil glæde mig over selv at strikke til de små :-)


En lilla dragt i Kaffe Fasset stof, efter et mønster fra et Ottobre blad. Jeg tror faktisk aldrig Maja har haft dragten på - både fordi det var meget varmt den sommer hun blev født, og da vi nåede til at jeg synes hun var parat til at komme i den, var den blevet for lille. Sådan er det jo med meget babytøj. Nu får den en ny chance for at komme i brug.

Afsted med posten :-) :


 

6 kommentarer:

  1. Sikke en pakke at modtage! Skønne ting du har syet Mette

    SvarSlet
  2. Hvor er det nogle skønne ting :-) Og hvor er det hyggeligt at sende noget med som dine børn selv har brugt. Det passer jo perfekt til de ting du har syet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Line :-) Ja, det kom egentlig til at passe meget godt sammen - og blev også godt modtaget :-)

      Slet
  3. Sikke nogle vidunderlige ting, Mette - HELDIGE modtager siger jeg bare :-) Er i øvrigt vild med dine mønster- og farvekombinationer og så den vildt skønne elefant :-) KH Lilly

    PS. Jeg kan liiiige se dig for mig som strikkende, hæklende og syende bedstemor <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - ja jeg havde faktisk lidt glemt det der med at blive bedstemor... :-D Det bliver hyggeligt :-)
      Tusind tak for din søde kommentar - pakken blev godt modtaget :)

      Slet