søndag den 30. august 2015

Sommermarked

Jeg har været på sommermarked i dag, med mine Mia Maia handmade kjoler, nederdele og elefanter. Der har været travlt den seneste uges tid, med forberedelser - og så har begge børn og min mand været syge. Fredag eftermiddag måtte jeg erkende at nu stod jeg nok for tur...øv. Lørdag blev tilbragt i sengen, og her til morgen var jeg ikke meget værd. Et bad, et par piller og en god portion vilje, hjalp dog, og jeg kom afsted.

Sommermarkedet foregik hos en lille café i vores naboby, et hyggeligt sted, med en lille butik med brugskunst, lidt tøj og andet godt. Fremadrettet kommer jeg til at have et par Mia Maia handmade kjoler hængende i butikken og jeg er spændt på hvordan de bliver modtaget.




Det er ret nyt med sommermarked ved cafeen, og desværre var der ikke så mange besøgende - til gengæld var der andre mennesker med boder og vi havde det hyggeligt sammen. Vi fik snakket en masse om produkter, hvordan man kan være selvstændig/deltidsselvstændig, prøve ting af og gøre sig erfaringer, erfaringer med diverse markeder, prissætning af produkter, at støtte og at opbygge noget i lokalsamfundet. Mange spændende emner, så til trods for, at salget var begrænset, har jeg haft en rigtig fin dag.
I aften sidder lander jeg i sofaen med strikketøjet i hænderne - og falder måske i søvn :-)

søndag den 23. august 2015

Gæsteindlæg: Louises genbrug af tøj

En sød læser kontaktede mig med billeder af hendes genbrug af tøj. Jeg blev både imponeret og nysgerrig på processen. Heldigvis ville Louise gerne dele både processen og hendes tanker om genbrug, i et et gæsteindlæg. Tusind tak Louise :-)


Hej, jeg hedder Louise og er gæsteblogger hos Mette, Made by Madvig. Temaet for dette gæste indlæg er genbrug af tøj.

Sidste sommer var jeg så småt i gang med at pakke, til vores forestående ferie. I den anledning fik jeg gennemgået min mands tshirts. Han havde rigtig mange poloshirts liggende, som han ikke rigtig brugte mere. Jeg var virkelig rigtig træt af, at se på dem - men de var næsten for gode at smide ud. 

Samtidig var det jo en rigtig varm sommer sidste år, og min søn der dengang var to år manglede sommertøj. Jeg havde egentlig virkelig forelsket mig i følgende shorts


Men havde desværre ikke tid til, at sy dem. Men så fik jeg øje på polotshirtene min mand havde liggende. Spurgte om jeg ikke måtte hapse et par stykker sammen med nogle gamle skjorter, som han ikke brugte længere.

Inden aftenen var omme, havde jeg fået lavet følgende :



I år kan han stadig passe de tre par shorts, jeg nåede at sy sidste år. Dog har jeg i år syet to tshirts, hvor jeg har genbrugt ærmerne samt ryggen.Egentlig kunne jeg jo bare have afleveret, min mands gamle tøj til genbrug - og så havde syet af nyt stof til min søn. Men da det er mig, der køber tøj til både søn og mand - er jeg så heldig at jeg ofte kan kombinere noget brugt med rester af nyt jeg har liggende. Jeg synes det er total win-win, da jeg på den måde får brugt selv små rester af nye metervarer op. 

Og hvorfor er det interessesant, med det der genbrug? For mit vedkommende er det både et spørgsmål om spare mine omgivelser for ny producerede varer, som virkelig belaster miljøet. For hvis jeg kan bruge noget af det tøj, som min mand ikke længere benytter til min søn. Så har jeg frigivet midler til, at jeg kan købe GOTS certificerede metervarer - som lige er en anelse dyrere end ikke certificerede metervarer. Og hvorfor det? Jo, min erfaring er nemlig at både farve og facon holder, i det jeg har syet. Det er bare så bittert, hvis et stykke tøj ligner noget som er vasket 30 gange, efter første vask så derfor køber jeg kun metervarer af GOTS certificering.

Jeg er også rigtig glad for, at det ikke indeholder nogen former for skadelig kemi - hvilket er en af de andre grunde til, at jeg også i fremtiden vil sy af brugt tøj. Når tøj har været vasket og gået med gennem noget tid, så forsvinder den skadelige kemi fra tøjet. 

Ved godt, at vi får miljøpåvirkninger mange steder fra - og nej, jeg kan ikke hindre alle påvirkninger - men jeg kan være med til at minimere cocktaileffekten ved at tage nogle valg på min families vegne.
DIY på hvordan jeg laver shortsene følger.














Her er to andre billeder fra Louise, til inspiration.




fredag den 21. august 2015

Waffelsweater

I juni og juli købte jeg en garn til efterårets strik - både til mig selv, og begge børn. Der er noget helt specielt, og meget dejligt, ved at kunne "pakke" børnene ind i en varm hjemmestrikket uldtrøje, synes jeg. Og nu hvor jeg selv er kommet igang med at strikke, vil jeg enormt gerne strikke en masse til dem. Det går dog noget begynder-langsomt med strikke tempoet - og det rækker ikke helt til ønsket om, at kunne fylde garderoben op med hjemmestrik. Det tager lang tid og jeg er dybt imponeret over dem som sprøjter hjemmestrik af pindene :-)

Så jeg har uddelegeret en cardigan til min mor, og så er "strik til mig selv" projekterne sat midlertidigt på hold. Forsøger at holde mig til et strikkeprojekt ad gangen.

Med det vejr vi havde i juli, var det ikke uudholdeligt at strikke i uld - faktisk helt naturligt :)
Jeg fik strikket en grøn waffelsweater i Engleuld (mørk grøn 35) til Nicolai. Da den var blevet vasket, blev den meget stor.... jeg strikker nok i det hele taget lidt for løst, især vrangmaskerne, og da der er en del vrangmasker, blev det altså resultatet. Efter en del minutter i en venindes tørretumbler (vi har endnu ikke fået købt os en), fik den en bedre størrelse til en 8 årig - men den er også blevet lidt "filtet agtig". Er spændt på hvordan den arter sig efter næste vask..



Til Maja er jeg igang med en cardigan, også i Engleud (Jeansblå 30), og den skrider fint nok fremad - det er bare knapt så omfangsrigt et projekt, at strikke str 3 år :)
Nu forsøger jeg, at strikke meget stramt, hvilket absolut ikke øger tempoet...


fredag den 14. august 2015

The Refashioners 2015

I dag fandt jeg lidt tilfældigt et blog initiativ som er startet af Portia med bloggen Makery - The Refasioners 2015. Deltagerne er bloggere fra hele verden, som hver især modtager et stykke tøj og opgaven er at give det nyt liv ved at sy det om. Kreativitet og bæredygtighed, i skøn forening.

Her bliver konceptet og bloggerne introduceret
Her er oversigt over indlæggene fra 2013

Indlæggene fra 2015 er ikke lavet som oversigt endnu, så de ligger bare under hinanden på Makery.  Det er nogle enormt seje bloggere og deres bud er til stor inspiration, synes jeg. Og mange viser processen frem, hvilket er en stor hjælp, hvis man selv har lyst til at prøve :-)

Ofte er udfordringen ved at købe genbrug, at gennemskue præcis hvad og hvordan tøjet kan ændres, hvis det ikke kun handler om at sy lidt ind eller forkorte lidt. Jeg synes The Refasioners giver nogle fantastisk kreative bud.
Mon du finder det inspirerende?

PS Og så har jeg kæmpe respekt for bloggere som starter sådanne initiativer op, det må være et kæmpe arbejde.

mandag den 10. august 2015

Klip en børneskjorte af en genbrugs herreskjorte

I går viste jeg en drengeskjorte frem, syet af en genbrugsskjorte.

Jeg har løbende kigget efter pæne herreskjorter i 100% bomuld i genbrugsbutikkerne, og de har ikke været svære at finde. Skjorterne jeg har købt, er alle i virkelig god stand og har kostet 20-25 kr stykket (min mand slider skjorterne op ;)

Det er kun lige jeg kan få plads til en str 8 år skjorte, - faktisk blev jeg nødt til at snuppe lidt af ærmet af en hvid skjorte, til de sidste ting.

Her er fremgangsmåden, håber I kan se det, selvom billederne er blevet mørke:

Starter med et styk krøllet skjorte og et skjortemønster str 8 år (Theo fra zonen09):


Jeg klipper ærmer, ryg og forstykke fri (og strøg dem, for de var meget krøllede)


Og efterlader dette:


Skjorten jeg bruger her er en "slim fit" og derfor måtte jeg igang med at sprætte indsnit i rygstykket op. Det efterlader lidt huller, men som regel forsvinder de når skjorten er vasket. 
På rygstykket passer rygstykket, 1 skulderstykke og 1 krave:


Forstykkerne passer på forstykkerne - en af gangen, da de kun lige kan være der:


På et ærme placerer jeg de to korte ærmer. Det andet kravestykke passede ikke, så det blev lagt til side:


Dernæst brugte jeg det andet ærme til belægningen på skjortens forstykker:


Og der blev plads til en lomme på en rest af et ærme, og 1 stolpe på en rest:


Til sidst manglede jeg stof til 1 krave, 1 stolpe og 1 skulderstykke (der skal bruges to af hver). Derfor fandt jeg en brugt hvid herreskjorte frem og brugte et ærme af den:


Jeg har brugt KAM knapper (og strøget strygelærred på belægningerne, som forstærkning). 


søndag den 9. august 2015

Drengeskjorte af genbrugstof

I morgen starter vores hverdag igen og Nicolai starter i 2. klasse... jeg kan ikke helt forstå hvordan det kan gå så hurtigt...

Jeg har syet en skjorte til ham af en herreskjorte, fundet i genbrug (til 25 kr). Her til aften pakkede han skoletasken og vi fandt tøj frem til imorgen - og så nåede jeg lige at få taget en stak billeder af ham i skjorten. Ikke helt let at få ham til at stå stille - men det er et ret fint billede af, hvor han er lige nu: fuld fart frem! :)

Jeg har taget billeder af hvordan jeg har klippet herreskjorten op, og de kommer på bloggen i morgen, hvis andre skulle have lyst til at sy børneskjorter :)














onsdag den 5. august 2015

Mere genbrugstøj

Som jeg har skrevet om tidligere, er der åbnet en stor genbrugsbutik på vores lokale bytorv - og det er dejligt lige at snuse lidt rundt på en ganske almindelig hverdagseftermiddag. Det er jeg ikke vant til, da de almindelige tøjbutikker for længst har mistet min interesse.

I juni måned fandt jeg disse to:

Begge for lange til min smag, men det var heldigvis hurtigt at ændre.
Den ternede syede jeg ind i bredden og forkortede, den hvide blev forkortet og elastikken blev klippet af ærmerne, hvorefter de blev lagt op.

Nu ser de sådan ud og de bliver brugt flittigt.


Et par uger senere kiggede jeg igen forbi genbrugsbutikken og fik en skøn mørkeblå silkekjole med hjem. Den er lidt som hør i strukturen, men label siger 100% silke og den er dejlig blød. Jeg har haft den på alle de dage hvor vejret har tilladt det :-)
Den er lidt for stor til mig, så tanken er at sy den ind og sætte lommer i.



Genbrugstøj er blevet en større del af min garderobe nu. Til trods for, at jeg egentlig synes jeg forsøgte i en lang periode, ved jævnligt at kigge i den lille lokale genbrugsbutik, så er det først rigtig lykkedes at komme igang og finde genbrugs tøj jeg er glad for, i løbet af forsommeren.
Hvad har ændret sig?
  • Et par virkelig gode køb i foråret, gav mig lyst til mere genbrug. 
  • Et bedre udvalg af genbrugstøj har betydet meget, via en ny stor genbrugsbutik på vores lokale butikstorv. Og jeg kigger i andre genbrugsbutikker, når jeg har mulighed for det.
  • Farvepaletten som jeg definerede i foråret, har jeg i baghovedet, og den hjælper mig til at holde fokus. Og ikke blive revet med at sjove, skøre, farverige, flotte bluser - som jeg aldrig siden får brugt. 
  • Jeg kigger altid på materialet og går efter 95-100% bomuld, hør eller uld. Så ved jeg at tøjet er behageligt for mig at have på, og det har stor betydning for om jeg har lyst til at bruge det.
  • Jeg forsøger at huske mig selv på at stille spørgsmålene: Er det her et behov? Vil jeg bruge den? Enkelte gange er jeg kommet hjem med noget jeg ikke får brugt - fx læderjakken fra dette indlæg. Den kommer nu tilbage til genbrugsbutikken, og jeg prøver at huske mig selv på at få brugt de tre minutter på at få mærket og tænkt efter. 
  • Jeg kan se store fordele ved at købe genbrugstøj, både ift miljøet og min egen økonomi. 
Hvad er dine erfaringer med genbrugstøj? Er det noget du bruger, og hvad er dine overvejelser? 


lørdag den 1. august 2015

Morris blazer

Så fik jeg endelig taget billeder af Morris blazeren. Den er syet i mørke blå økologisk sweat.

Jeg så mønstret på Instagram og var straks begejstret - men også lidt tøvende, fordi jeg ikke har haft en blazer jakke på i mange år, og det er ikke en del af min hverdag lige nu. Men den er allerede brugt meget - den er enormt behagelig at have på og "upgrader" min ellers ret afslappede garderobe lidt :)

Den er syet i str 10, og da den er i stretch stof giver den sig selvfølgelig lidt. En str 8 ville sikkert også have fungeret fint i stretch stof, tror jeg.






Jeg tænker at sy endnu en Morris blazer til efteråret, i mere fast stof og måske en lidt længere model, inspireret af hende her.