fredag den 25. september 2015

Bukser med strygestof (to-do, ta-daaa)

En hel stak bukser med strygestof, er det blevet til.


Billedet viser et enkelt bukseben af hver - der er to par brune bukser, to par karrygule og et par magenta farvede bukser + en enkelt nederdel. Stoffet er købt her og økologisk.

Efter jeg lavede de her bukser, fik jeg lyst til at prøve mere strygestof, og det er en sjov detalje på et par ellers helt gennemsnitlige, ensfarvede bukser.

Jeg havde lidt udfordringer med katten, da jeg i første forsøg fik givet det for meget varme og den gik i stykker. Anden gang fik jeg vendt den forkert og strøget fast på bagepapiret! Tredje gang lykkedes det, og i mellemtiden var det par bukser blevet til en nederdel, fordi jeg jo blev nødt til at kassere det stof som havde en halvt brændt kat på...



Resten af tiden var jeg MEGET opmærksom på at få vendt strygestoffet rigtigt, haha :-D
Samt at følge Annas vejledning ift strygetid, så intet brændte på..
Alle de søde figurer er også hentet hos Anna, her.

Bukserne er efter Elsebeth Gynthers elastikbukser, str 3 år. Jeg har lavet benene en anelse smallere og klippet uden sømrum. Ved anklerne er lagt op med 1,5 cm og elastikken er 22 cm lang. Ved taljen er lagt om med 4 cm, elastikken er 52 cm lang og 3 cm bred.

Udover cardiganen jeg har strikket til Maja, og en cardigan min mor er igang med at strikke, vil jeg strikke to veste til hende. Garnet kom hjem i går, og det er igen Engleulden fra Tusindfryd, som jeg synes har en virkelig god kvalitet og dejlige farver. Jeg er dog igang med et andet strikke projekt og selvom trangen til at starte nyt op, er stor, så vil jeg være færdig med den igangværende først...



I vinterhalvåret bruger Maja uld bodystockings (økologiske fra Dilling Underwear og dem har vi gode erfaringer med). Uld med uld på, kan hurtigt blive varmt, men når først kulden kommer, bliver vores gulve kolde, så jeg tænker at en uldbody, med en uldvest udenpå, bliver en god kombination. Og så kan der veksles mellem vest og cardigan afhængigt af hvor kold en vinter vi får. Personligt drømmer jeg om en snehvid, kold og klar vinter :-D


15 kommentarer:

  1. En ordentlig stak bukser og nogle fine motiver med strygestof...det er så hyggeligt arbejde med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er hyggeligt og sjovt at sætte et lidt andet præg på bukserne - men nogle af de helt små ting som skal klippes, udfordrer min tålmodighed.. :-D

      Slet
  2. Wow, du har været flittig! Jeg har også kastet mig ud i strygestof, men ikke været helt lige så heldig med det som dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorte :-) Jeg tror det kræver lidt øvelse - og held! :-) Der var også lidt forskel på hvor meget varme de forskellige farver skulle have, synes jeg - men det kan have været tilfældigt. Jeg gav ikke mere end max 8-10 sekunders varme ad gangen - og så hellere flere gange. Jeg kan se at strygestoffet sidder meget bedre fast på de her, hvor jeg har fulgt Anna's vejledning meget grundigere, end på det første par bukser jeg lavede. Der fik jeg ikke givet ekstra varme efter at plastikken var taget af, og heller ikke fra bagsiden af stoffet.

      Slet
  3. Skønne (BLØDE) bukser, dejlige farver og sikke nogle festlige detaljer med det strygestof (også selvom du måtte gøre dig dyrekøbte erfaringer!!!) - god idé! Jeg laver også ret ofte benene lidt smallere på det mønster - selvom det er fedt med posede bukser, så er det altså ikke altid det mest praktiske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lilly :-) Ja det er bare dejligt at have sådan en stak i skuffen. Der ryger altså stadig mange bukser til vask i løbet af ugen... :-D

      Slet
  4. Det er en flot produktion af bukser (og nederdel), og en mængde god erfaring :-). Jeg kan godt forstå at garnet også trækker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ja, jeg har svært ved at holde fingrene fra det garn ... :-)

      Slet
  5. Super fine bukser og dejligt, at du kan bruge mine skabeloner og vejledninger. Og ja, det er ikke helt nemt med strygestof. Jeg afprøver altid et lille stykke på en rest stof af samme slags, inden jeg stryger det rigtige.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anna - og tak fordi du deler dine skabeloner og erfaringer :-) Det er en god idé at lave en test først, for der er sikkert også forskel på hvilket stof man stryger på. Har du oplevet at de forskellige farver strygestof, havde lidt forskelligt varme behov?
      Kh
      Mette

      Slet
  6. Fine bukser og lækkert garn! Har du prøvet Semilla garn fra BC, det er økologisk.
    Jeg skifter mellem uldundertøj fra Kvickly (Anglamark) og Dilling Underwear. Tror næsten, at det bliver lavet samme sted. Min søn er ikke et varmt barn, så han har uld på året rundt - med mindre det er meget varmt. Jeg foretrækker dog, at bruge uld/ silke til ham om sommeren.
    Ved ikke om det er pga ulden, men han er faktisk aldrig syg. Jeg fortsætter dog med uld.
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise, Tak for din kommentar :-) Jeg tror det er en rigtig god idé at bruge uld så meget som muligt. Jeg kan i hvert fald mærke på mig selv at jeg trives godt i ren uld - og at en af mine købe uld bluser, som også indeholder en procentdel syntetisk, må videre. Den befinder jeg mig ikke ret godt i.
      Vores børn har uld på i efterårs og vintermånederne. Maja har tendens til at få det varmt, så i sommerhalvåret har hun bomuld på. Men det kunne sikkert være et forsøg værd. Jeg tror på at det har en sammenhæng ift sygdom, - men sygdom er svært at undgå helt, især når børnene leger tæt sammen i børnehave/skole :)
      Jeg kender godt Semilla garnet, har hæklet et tæppe i det, som vi bruger meget. Det fungerer godt. Økologisk garn er en af de ting jeg gerne vil have kigget nærmere på.
      Kh
      Mette

      Slet
  7. Hvor er du bare god - nu blev jeg altså inspireret til at finde mit strygestof frem - det ser jo bare godt ud.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christina - dejligt at du bliver inspireret :-)

      Slet