fredag den 27. november 2015

Genbrug og hvordan vi tænker om det

Jeg udfordrer mig selv på at købe genbrug for tiden. Siden i sommers har jeg, hver gang vi havde behov for noget, ledt efter det brugt. Om det har været en parasol til haven, eller en yogamåtte. Det er lykkedes stort set hver gang. Der er så mange brugte ting til salg, at det sjældent er noget problem. Det handler mest om at ændre mit eget tankemønster til, altid at undersøge om produktet findes brugt.

Senest har jeg købt to porcelæns sæbedispensere, for at undgå at købe de små sæbedispensere i plastik, og løbende at skifte dem ud. En anden ting vi har manglet, er en brødkasse. Den har jeg været på udkig efter i et års tid, og endelig fandt jeg en farvestrålende retro brødkasse, i god stand. Vores køkken er det sted i huset hvor  farverne får frit spil, så der passer den ind. Igen et køb til en forbavsende lav pris.

En tredje ting jeg har været på udkig efter noget tid, er en kontorstol til mit sy hjørne. Jeg har brugt en skammel, men har brug for en stol med rygstøtte. Jeg har kigget brugte kontorstole, og var super heldig at finde en Kevi kontorstol med polstring, til en meget lav pris, da den var lidt i stykker. Stolen var let at reparere og udover at være god at sidde på, så har den også et dejligt retro look :) Til sidst, en Manduka yoga måtte i naturgummi - brugt få gange og til halv pris. Det betyder intet for mig at en anden har brugt den - indtil nu har jeg lånt en yoga måtte af min yogalærer, og den bliver jo også brugt af andre.
Nogle gange ender jeg med at købe nyt, som for eksempel da vi valgte at købe en tørretumbler. Vi endte med at købe en ny tørretumbler med energi-mærke A, da jeg ikke kunne finde en brugt med det energi-mærke.

At købe brugt kan kræve tålmodighed, for det kan tage noget tid før man finder det rigtige. Til gengæld synes jeg der er gode muligheder for at finde gode produkter, til meget små penge. Jeg går ofte efter nogle specifikke mærker, en specifik stil, eller efter at dække et specifikt behov.  Jeg kan rigtig godt lide det, især når jeg finder det helt rigtige, efter at have søgt noget tid. Men det kræver at du ikke står og mangler noget specifikt til en bestemt lejlighed.

Ens behov kan strækkes vidt, oplever jeg. For ja, vi har da manglet en brødkasse længe, og jeg har været lidt træt af den skammel jeg sad og syede på. Så behovet har været der, det har bare ikke været stort nok til, at jeg ville købe nyt. Og heldigvis har jeg da også fundet, det jeg ledte efter. Det er nok også en måde at teste mig selv på, om det jeg leder efter, reelt er et behov, eller om det mere er noget jeg bare har lyst til - fordi jeg tilfældigvis er faldet over et lækkert produkt.

De her tanker om behov og forbrug er en ændring, som hos mig, er kommet henover tid. Efterhånden som jeg selv har ryddet op i vores hus og solgt en masse af vores brugte ting, er jeg blevet mere bevidst om, at overveje hvad der er vores reelle behov. For vi havde mange ting liggende, som vi ikke brugte mere. Nu er jeg så lidt hurtigere til at få sat de ting til salg, som vi ikke bruger mere, for eksempel mange af børnenes ting.
Det er i den process, at jeg selv selv er begyndt at købe mere og mere brugt. Nu tænker jeg meget mere på, at det er et kæmpe stort spild af miljø, ressourcer og materialer, at alle de sofa'er, tallerkner, flyverdragte, lamper osv, risikerer at ende på lossepladsen. Så hvis tingene lever op til mit behov, og er i den rette kvalitet, så køber jeg hellere brugt end nyt.

På min julegaveønskeliste står både nyt og genbrug - jeg er spændt på hvad der ender under juletræet.

Køber du brugt? Hvis du gør, hvad er så din motivation?
Jeg er også nysgerrig på om du kan genkende tankerne om 'behov' versus 'lyst' til et produkt.

fredag den 20. november 2015

Glæden ved at sy

I søndags var jeg til barnedåb i Jylland og havde en gave med som jeg selv havde lavet. Jeg skrev lidt om det at lave selvgjorte gaver her, og fik nogle gode kommentarer om erfaringer og holdninger til det.

Jeg synes stadig det er med lidt spænding at give en gave, som jo altså ikke kan byttes, især når den gerne skal passe i størrelsen, som tilfældet var her. Heldigvis passer vesten lige præcis i størrelsen, hvilket jo er fint, for nu bliver det vinter på søndag (har jeg læst).

Vesten er efter opskriften Eriks vest og er strikket med to tråde: en sart rosa Engleuld og en lyserød Blackhill Kidd Mohair Silk.



Bukserne er et mønster jeg havde liggende og stoffet Liberty. Jeg startede ud med ikke at være så begejstret for de små blomstrede stoffer hos Liberty, men det ændrer sig langsomt, kan jeg mærke. Jeg har for nylig købt Liberty stof til et par projekter jeg håber at sy hen over vinteren. Liberty er ikke økologisk, hvilket jeg ellers har et ønske om at stoffet helst skal være, - men det er i en virkelig god kvalitet, og så vinder det altså indimellem.


Jeg havde planlagt, at både vest og bukser skulle være færdige i løbet af ugen, men endte alligevel med først at sy bukserne sent lørdag eftermiddag. Lidt i sidste øjeblik, når toget gik mod Jylland søndag morgen kl. 7. Men jeg fandt et par timer med fred og ro, og nød at sy små busker i fint stof. Bukserne er syet med franske sømme, det giver sådan et fint finish, synes jeg. Selvom det er indvendigt, så synes jeg de små babyben skal have det rart ;) Alting lykkedes og jeg endte med at være virkelig tilfreds med resultatet. Så er glæden ved at sy stor :-)

torsdag den 19. november 2015

Økologiske sofapuder

I sommers udskiftede vi vores lidt for store sofa, med en mindre - og brugt - sofa. Vi var længe trætte af, at den gamle sofa fyldte så meget i stuen og ville hellere have mere luft og gulvplads. Den gamle havde vi kun haft 4 år og det var en dyr sofa, så vi forsøgte virkelig at holde af den.... men det gik ikke... Læren for mig har været, at hvis noget ikke fungerer, og jeg bliver ved med at vende tilbage til det, så må det videre til andre som kan bruge det.

Jeg var ikke interesseret i at købe en ny sofa igen, da jeg tydeligt husker hvor meget den tidligere sofa lugtede som ny... Flere uger med udluftning, mange gange dagligt. Sofaen har uden tvivl været sprøjtet med kemi, for at stoffet var let at rengøre. 

Jeg var så heldig at finde en brugt sofa, under et år gammel, og uden brugsspor. Vi har fra dag ét været virkelig glade for sofaen. Den fylder langt mindre, og sidde pladsen er selvfølgelig mindre, men vi kan alle fire være i den.


Vi ville gerne have et par puder i sofaen, og egentlig synes jeg Hay's puder ville passe rigtig godt. Men jeg ville have en økologisk version, og lavede dem derfor selv.

Når valget er økologisk kan det tage lidt tid at finde alle materialerne. Jeg valgte kapok som pudefyld, og stof til selve puden er ubleget økologisk bomuldslærred (begge dele fra www.vivatex.dk).
Stof til pudebetrækket og monteringsknapper i metal er købt hos engelske www.raystich.co.uk. Det er også bomuldsstof.


Puderne lavede jeg ved at vælge højde x bredde, klippe (eller rive) og sy bomuldslærred sammen og lade et hul på ca 20-25 cm stå åbent. Før jeg fylder puden op med kapok, stryger jeg kanten 1 cm ned i åbningen, hvilket gør det langt lettere at sy sammen efter at puden er fyldt op.


Så er det udenfor og fylde puderne op med det skønne bløde kapok.




Kapok som materiale har jeg skrevet om her ifbm kapok dyner. Som fylde materiale synes jeg også det fungerer godt. Som med meget andet fyld, skal man bruge lidt tid på at få det fordelt godt rundt i puden (eller hvad det nu er du fylder op). Det kan være en fordel at gøre udenfor, da det fnuller en del. Jeg er nok lidt sart, for jeg synes hurtigt at fnuller og støv sætter sig i næsen og irriterer mig (nogle gange i timevis). Jeg har ikke samme oplevelse med kapok - det fnuller mens jeg arbejder med det, men uden at irritere på samme måde som andre materialer. Efter at have vasket hænder og ansigt mærker jeg intet. Jeg tænker, det er fordi det er et naturligt materiale.

Puderne samles med knappenåle og syes. Det kan være lidt svært at få plads, og her er det en fordel at have bukket stoffet om på forhånd.




Og så er puderne klar til pudebetræk.
Pudebetrækket er syet med usynlig lynlås og knapperne er sat på til sidst. Det betyder at knapperne skal tages af hvis betrækket skal vaskes. Men det er en overskuelig opgave at sy knapperne i igen.





Puderne har været i brug nogle måneder og ligesom kapok dynerne, bliver de fyldige efter en kort tur i tørretumbler (+50 grader).

Kapok dyner

I sommer opdagede jeg produktet kapok, da jeg var på udkig efter en junior dyne til Maja. Nicolai endte med også at få ny dyne og pude, da han havde fået en ældre gæstedyne, på det tidspunkt han var blevet for lang til junior dynen. For nylig udskiftede vi også vores (meget gamle) voksendyner og hovedpuder til kapok - vores dyner var gamle, det meste af dynen befandt sig i fodenden og de tabte enormt mange dun.

Det er lidt af en udskrivning, at skifte alle dyner og puder ud. Lige nu har Vivatex et godt afhentningstilbud på kapok dyner.
Jeg må hellere tilføje at dette indlæg ikke er sponseret - jeg har haft det liggende som halv færdig kladde noget tid, - og da jeg i dag fik nyhedsbrev fra Vivatex, og så tilbuddet, tænkte jeg at nu måtte jeg se, at få det her indlæg ud :)


Hvad er kapok og hvor kommer det fra?
Kapok er et naturligt produkt som høstes fra kapok træer, der vokser vildt i Sydamerika, Østafrika og Asien. Træerne kan blive op til 70 meter høje og et træ kan afgive omkring 3000 kapsler ved en høst.  Kapslerne indeholder de meget lette kapok fibre samt frø. Kapok fiberen er det som bruges i dyner, puder, osv. De lokale høster kapok kapslerne og sælger dem videre til virksomheder som med manuelt arbejde adskiller kapok fibrene og frøene. Frøene laves til olie, som bruges i bl.a. dyrefoder.
Kapslerne bruges efterfølgende som brændsel.

Kapok fibrene er meget lette og bløde - og kaldes deraf "silke-bomuld", men da de er for korte til at kunne væves, bruges de primært i madrasser, puder og dyner.


Et af argumenterne for kapok, er at produktet bevarer regnskovene, da kapslerne kan høstes år efter år, så der er et incitament til at bevare træerne.




Hvorfor valgte vi kapok dyner?

  • Det som først og fremmest fangede min opmærksomhed var, at støvmider og bakterier ikke kan vokse i kapok. Jeg har haft eksem en stor del af min barndom, som lægerne i mange år mente skyldtes støvallergi. Derfor er jeg fra min tidlige barndom "indoktrineret" med at støv er slemt. Jeg er ikke hysterisk (synes jeg selv ;) men det sidder alligevel i mig. 
  • Stoffet er certificeret økologisk bomuld
  • Den lette kapok fiber er meget temperatur regulerende, hvilket er rigtig fint, da vi ikke skifter mellem sommer og vinterdyner. 
  • Det er et naturligt produkt som er groet uden tilsætningsstoffer og dermed økologisk

Vi har sovet med voksen dynerne i halvanden måned nu og jeg er meget tilfreds. Dynen er mere kompakt end en dundyne - mere som et tykt vattæppe. Vigtigst er at jeg synes dynen giver en behagelig varme. Det er lidt ligesom forskellen på en uld bluse med en % syntetisk materiale og en ren uld bluse - der mærker jeg en forskel, og det synes jeg også dynen her har. Den er behagelig gennem hele natten, jeg oplever hverken at svede eller fryse.

Det anbefales at kapok dynerne tørre tumbles med et par måneders mellemrum, og især puderne har v godt af en kort tur (+ 50 grader) i tørretumbleren. Fibrene løsner sig og fylder igen - lidt som at få en ny pude :) De kan også vaskes ved 60 grader.

I set store regnskab har jeg svært ved at vurdere om kapok dynerne bæredygtigt, er bedre end dundyner - indholdet bliver jo transporteret på tværs af kloden. Men miljømæssigt for os som sover med dem, - der mener jeg det giver mening, både fordi de ikke ophober støvmider, og fordi de er økologiske.

Afsluttende synes jeg det er tankevækkende hvor meget energi jeg har brugt på de her kapok dyner - jeg har ikke den fjerneste anelse om oprindelsen af vores gamle dundyner. Det er både enormt spændende at finde ud af hvad og hvor vores produkter kommer fra - men det er også tidskrævende.





tirsdag den 17. november 2015

Mere genbrugstøj

Jeg har ryddet lidt mere ud i tøjskabet og gemt to skjorter, som er bedre til sommerhalvåret, væk. Det efterlader mig med én langærmet t-shirt, et par kortærmede t-shirts og to skjorter, i kategorien bomuld/tencel, til at have på under en uldcardigan, el lign. Og det er i underkanten af mit behov.

Jeg er stadig tilbageholdende med at købe nyt, og valget står derfor mellem at sy eller købe brugt. Indtil videre er det genbrug der vinder - i sidste uge var jeg i genbrugsbutikken, for at finde sort tøj til et bille kostume (årets skoleteater). Der fandt jeg en blå silkebluse, som faktisk er lige præcis sådan en jeg har haft i tankerne, selv at sy. Det behøver jeg så ikke gøre lige med det samme. En langærmet t-shirt kom også med hjem. Den har vist aldrig været brugt, virker helt ny.




Jeg havde fat i 3-4 andre bluser/skjorter, men valgte at hænge dem tilbage og tog kun de ting med,  jeg vidste jeg ville komme til at bruge. Jeg kan godt tage mig selv i at tænke; "det er jo billigt.." :-)
Men efter et par forhastede køb i genbrugsbutikker tidligere på året, er jeg blevet bedre til at bruge et par minutter på, at mærke efter om tøjet dækker et reelt behov. At genbrugstøj er billigt skal helst ikke betyde, at jeg får tøj med hjem i skabet, som jeg ikke får brugt.



tirsdag den 10. november 2015

At have høns

I maj måned fik vi høns og de har lige siden leveret 3 æg hver eneste dag. Her i vinterhalvåret hvor det er mørkt, falder æglægningen dog, men det er altså ikke sket endnu.

At have høns er ganske enkelt genialt, synes jeg, og det er der flere grunde til:

  • En meget stor del af vores madaffald bliver forvandlet til æg - det er at reducere mad spild på en, i mine øjne, meget værdiskabende måde. Vi får 3 æg, som tak for en masse rester vi ellers ville have smidt i skraldespanden. Især med mindre børn, som efterlader halve (og tørre) rugbrødsmadder samt en halv skål havregryn med mælk eller havregrød - hønsene kaster sig over det. Jeg har en hønseskål og en kompostskål stående på køkkenbordet, ofte med et låg på. Stort set hver dag er begge skåle halvt eller helt fyldte. Brødrester ligges i blød i lidt vand. Det er muligvis lidt fjollet, men jeg er stadig, efter 6 måneder som hønseejer, begejstret over den cirkel: skrald bliver til hønsemad, som bliver til æg. Vores eget lille øko-system :-)

  • I hele sommerhalvåret har jeg snuppet et par håndfulde skvalderkål og/eller mælkebøtter på vej op i baghaven hvor hønsehuset er. Ukrudt bliver modtaget med begejstring af høns. Aldrig har vi haft en så ukrudtsfri have. Indimellem fylder jeg et par spande med ukrudt (vi har en stor have), og snupper alle de regnorme jeg kan finde. Så er der fest i hønsegården :-) Det at fjerne ukrudt har fået en anden betydning og et formål.
  • Høns kræver meget lidt pasning. Vi lukker dem ud om morgenen og ind om aftenen. Giver vand hver 3-4 dag, og foder fyldes op cirka en gang om ugen. Hver morgen får de et par håndfulde korn, når de bliver lukket ud, og om eftermiddagen får de mad affald fra køkkenet. Hvis man synes den daglige pasning er virkelig træls, så skal man naturligvis lade være med at få høns. Jeg synes det er hyggeligt, også på regnvejrdage, at sige godmorgen til vores hønse-damer. 


  • Hønsene elsker os.... det er naturligvis en overdrivelse... - men de er meget opmærksomme på os, og reagerer straks når de ser os. Selv når jeg åbner terressedøren eller vinduet i soveværelset i den anden ende af haven, gokker de glade over udsigten til et besøg (og mad, ja). At have høns gør, at vi kommer meget mere ud i haven året rundt, og befinder os meget mere i den bagerste del af haven, hvor hønsehuset og køkkenhaven er. Det synes jeg er en fordel - at være udenfor, er til gavn for både små og store mennesker. 
  • Børnene synes det er sjovt, og jeg tænker, at det er fint for dem at vide lidt om dyr og hvor maden - eller i hvert fald æg - kommer fra. Maja vil altid gerne med op og hente æg, og går glad og stolt afsted med et æg i hver hånd :-)

At bygge hønsehus og løbegård
Der er mange måder at få hønsehus og løbegård på. Vi havde købt et lille samle-hønsehus sidste sommer, og det er bestemt ikke den billigste løsning. Hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg nok have kigget efter et brugt legehus eller brugte brædder, og så bygget af det. Ulempen ved at finde brugt, kan være, at det tager lidt ekstra tid at finde og få samlet materialerne sammen. Men det kan gøres billigt. En anden ulempe er, at træet kan være behandlet med maling eller træbeskyttelse, du måske ikke har lyst til, skal i jorden eller dine høns skal hakke i, og/eller sove i. Det må være op til den enkelte. Jeg har læst om en erfaren hønseholder, som byggede et hønsehus af et gammelt køkkenskab - og den holdt i mange år. Det behøver ikke at være så svært, og sikkert heller ikke, at være så økologisk, som vi har valgt at gøre det.

Vi har lavet en løbegård hvor der er cirka 3 kvm per høne, vi har valgt træ og træbeskyttelse som er økologisk, vi fodrer dem med økologisk fuldfoder. Det koster lidt mere, men det er ikke meget.



Til løbegården valgte vi at købe ubehandlet træ, i modsætning til trykimprægneret træ, og derefter at behandle det med grunder og trælasur (fra Auro). Træet skal have 4 lag i alt, og det tager naturligvis ekstra tid i byggeperioden (hvor både børnene og vi selv var utålmodige). Resultatet er blevet rigtig godt: træet har fået en nærmest tyk hinde og kan, i modsætning til konventionelt træbeskyttelse, ånde (jeg er ikke træbeskyttelses-ekspert, men det er hvad har jeg ladet mig fortælle). Selve hønsehuset har  fået samme behandling, og vi håber at have et hønsehus og -gård i mange år.

Hvis du selv har lyst til at have høns..
Og er nybegynder, som vi var, så kan jeg anbefale at låne bøger på biblioteket. Vi brugte bogen Økohøns - Selvforsyning til husbehov" af Jens Juhl og Sølva Falgren. Jeg synes den kommer rigtig fint rundt om opstart som hønseejer.
Jeg kan også anbefale at læse Signe Wennebergs Guide til høns. Signe har mange års erfaring med høns, giver nogle rigtig gode fif, og så ligger hun vægt på, at det ikke behøver være så svært.
Hvis du har venner eller bekendte med høns, kan de besøges. Jeg var på besøg hos flere for at se deres hønsehus og høre om deres erfaringer.


fredag den 6. november 2015

Toilettasker som gave

Jeg har givet en hjemmelavet gave i dag. En stor toilettaske og en box. Mønstrene er fra Marapytta og jeg kan selv rigtig godt lide, at de er quiltede - det kunne modtageren heldigvis også.





Jeg har som regel rigtig mange overvejelser om modtageren vil kunne lide og bruge, de gaver jeg selv laver. Her havde modtageren ønsket sig en hjemmelavet toilettaske, men alligevel får jeg tanken, om det hjemmelavede er godt nok. Eller om det er "nok". Det irriterer mig...
Kender du det?
Hvilke overvejelser gør du dig, når du giver hjemmelavede gaver? 

onsdag den 4. november 2015

Vinterstrik til Maja

Der er noget tilfredsstillende ved at pakke børn ind i varmt tøj, synes jeg. Og det er ekstra dejligt når det er hjemmelavet. Ikke at det hjælper på varmen - men alligevel :-)

I går blev jeg færdig med en vest til Maja. At lære at strikke er også at lære størrelseforholdene mellem garnet og pindstørrelse, og der har jeg stadig en del at lære. Den karry gule vest er mit første forsøg, hvor jeg ikke bare har fulgt en opskrift (hvilket også kan være en udfordring i sig selv :-).

Jeg ønskede at strikke en vest i enkelttråd Engleuld, og måtte derfor justere en del i opslaget af masker på opskriften (Eriks vest fra g-uld). Det er gået fint og jeg er glad for resultatet. Jeg måtte dog trevle den nederste rib op, fordi den bøjede opad. Jeg gik derfor over på en pind et halvt nr mindre, og nu sidder dem meget pænere. En anden læring er, at jeg fik slået for mange masker op under armene, så den buler lidt ud der. Det betyder ikke noget for brugen, bare en husker til mig selv.




Nu har hun 4 hjemmestrik til vinteren:
Den grønne er strikket af min mor sidste år, og den kan hun heldigvis stadig passe.
Den blå har jeg selv strikket og den er til de kolde dage, med dobbelt tråd.
Den røde er strikket af min mor, i enkelt tråd og med det fine blad mønster. Den bliver brugt dagligt.
Den karrygule vest er strikket af mig, og i enkelt tråd, og er allerede i brug.






mandag den 2. november 2015

Klar - parat - strik!

Søndag eftermiddag så vi finalen af Den store Bagedyst. Børnene elsker det, og da det vises efter deres sengetid, ser vi det som regel i weekenden. Ofte strikker jeg imens, og Nicolai kommenterer altid, at næste gang må programmet hedde: Den store Strikkedyst. Kan I se det for Jer: strikkende mennesker der dyster i huer med mønster og diverse strikketeknikker, mens sveden og vablerne springer frem - haha.

I oktober mærkede jeg rigtig effekten af kun at strikke på en ting ad gangen - det var effektivt! Og nu er jeg så igang med fem strikketøjer på en gang.... ved ikke helt hvad der skete for mig der...

Uanset, så må jeg vist bare se at komme igang :-)