tirsdag den 17. november 2015

Mere genbrugstøj

Jeg har ryddet lidt mere ud i tøjskabet og gemt to skjorter, som er bedre til sommerhalvåret, væk. Det efterlader mig med én langærmet t-shirt, et par kortærmede t-shirts og to skjorter, i kategorien bomuld/tencel, til at have på under en uldcardigan, el lign. Og det er i underkanten af mit behov.

Jeg er stadig tilbageholdende med at købe nyt, og valget står derfor mellem at sy eller købe brugt. Indtil videre er det genbrug der vinder - i sidste uge var jeg i genbrugsbutikken, for at finde sort tøj til et bille kostume (årets skoleteater). Der fandt jeg en blå silkebluse, som faktisk er lige præcis sådan en jeg har haft i tankerne, selv at sy. Det behøver jeg så ikke gøre lige med det samme. En langærmet t-shirt kom også med hjem. Den har vist aldrig været brugt, virker helt ny.




Jeg havde fat i 3-4 andre bluser/skjorter, men valgte at hænge dem tilbage og tog kun de ting med,  jeg vidste jeg ville komme til at bruge. Jeg kan godt tage mig selv i at tænke; "det er jo billigt.." :-)
Men efter et par forhastede køb i genbrugsbutikker tidligere på året, er jeg blevet bedre til at bruge et par minutter på, at mærke efter om tøjet dækker et reelt behov. At genbrugstøj er billigt skal helst ikke betyde, at jeg får tøj med hjem i skabet, som jeg ikke får brugt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar