fredag den 6. november 2015

Toilettasker som gave

Jeg har givet en hjemmelavet gave i dag. En stor toilettaske og en box. Mønstrene er fra Marapytta og jeg kan selv rigtig godt lide, at de er quiltede - det kunne modtageren heldigvis også.





Jeg har som regel rigtig mange overvejelser om modtageren vil kunne lide og bruge, de gaver jeg selv laver. Her havde modtageren ønsket sig en hjemmelavet toilettaske, men alligevel får jeg tanken, om det hjemmelavede er godt nok. Eller om det er "nok". Det irriterer mig...
Kender du det?
Hvilke overvejelser gør du dig, når du giver hjemmelavede gaver? 

5 kommentarer:

  1. Hvor er de skønne, Mette :-) Der er en ekstra lækkerhed over det quiltede!
    Jeg har faktisk samme tanker som dig. Min oplevelse er at de mennesker der selv er kreative sætter mere pris på det hjenmegjorte, for de ved godt hvor meget tid, tanker og energi man lægger i at skabe en personlige gave.

    SvarSlet
  2. Hvor er de flotte! :) Og ja, jeg kender kun alt for godt de tanker - og i virkeligheden er det jo tåbeligt, for selvfølgelig er det nok - den hjemmelavede gave er lavet og valgt med omtanke for modtageren og ofte i bedre kvalitet end en købegave, men alligevel tænker vi nok mange af os sådan. Problemet ligger nok ofte i at modtagere der ikke selv er kreative, tror det er noget vi bare lige flækker sammen på et øjeblik, og at det er den nemme løsning.... den holdning har jeg selv mødt og det gør jo en usikker. Ligesom jeg tit får en besked fra familien a la " kan du ikke lige sy...." Mine forældre kommer ofte med en hel pose af ting der "bare lige" skal lægges op eller have ny lynlås eller...., der er jeg begyndt at sige helt fra - min mor har selv symaskine og kan selv, hvis hun gad finde den frem "jamen din står jo fremme, så du kan hurtigt lige...." og til dem der bare lige vil have syet noget, så får de svaret, ja gerne - hvis de selv kommer med stof und so weider... og så springer de som regel fra, når de opdager hvad stof koster ;) SÅ JO! Hjemmelavede gaver er i den grad nok... vi bruger både tid og penge (på materialer) og ligger ofte langt mere kærlighed i en hjemmelavet gave end den købte - den kreative modtager er bare den der værdsætter gaven mest, er min erfaring ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Line og Karina - Tak for Jeres svar :-) Jeg tror I begge har ret i, at de som ikke selv kender til processen, tror det bare lige er.... let. Og så kan det jo godt opfattes som en gave af lavere rang... øv. Det er den oplevelse jeg har haft indimellem, og det er jo ærgerligt.Nu ikke lige med de her toilettasker :-))
      Måske handler det også om, at vi ikke længere er vant til at betale f. eks. en skrædder eller skomager, vores tøj bliver fremstillet på en helt anden måde end tidligere. Vi betaler dog for "håndens arbejde" på andre måder, for eksempel en håndværker, som jo både skal have for materialer og arbejdstimer. Og naturligvis skal han det, han og hans familie skal jo også leve.
      Fornuftigt at du siger nej tak til oplægninger og lynlåse Karina - selvom jeg elsker at sy, så ligger reparationerne af vores eget tøj altid nederst i bunken, og der ligger de længe ;-)

      Slet
  3. Jeg synes de er superfine - og jeg tror ikke, man skal spekulere så meget over, om modtageren synes at hjemmelavede gaver er "fine nok". At der er nogen, som gider gøre sig umage er en gave i sig selv.

    SvarSlet