søndag den 31. januar 2016

Oprydning i januar

Der er blevet ryddet op herhjemme i januar måned. I et par skabe med arvegods. Og så har jeg taget hul på en større oprydning i mit sy værelse... første skridt var at komme frem til symaskinen... ups.

Nogle gange tager det flere omgange oprydning, at komme til et niveau, jeg synes fungerer. Det er som regel fordi jeg bliver usikker på, om vi vil bruge tingene, eller fordi jeg har svært ved at skille mig af med dem. Det er typisk arvede ting; tøj jeg holder af, men ikke bruger mere; bøger, samt stof og garn.

Det er helt okay, for mig, at det tager flere omgange. Der er jo ingen dommer her som bestemmer, andre end en selv.

Oprydningen i de to skabe med arvegods, har jeg gået og samlet lidt sammen til, at gå igang med. Nok mest fordi jeg holder virkelig meget af de ting jeg har arvet. Sagen er bare den, at de arvede ting er mange, og rigtig meget af det har nu stået i et skab i mange år, uden at blive brugt. En del af det arvede bruger vi i hverdagen - for eksempel er vores tallerkner fra min fars barndomshjem - og nogle fine glas og tallerkner, bruger vi til fødselsdage og jul. Det holder jeg meget af. Men der stod nogle glas, og en række andre ting, som ikke var arvet, som egentlig bare stod uden nogensinde at blive brugt.



Jeg kan tydeligt mærke, at jeg er blevet "trænet" i at rydde op og skille mig af med ting, gennem de seneste år. For det var faktisk slet ikke svært at rydde ud i de to skabe. Jeg er blevet langt mindre vægelsindet og hurtigere til at beslutte hvad der skal ske.

Måden jeg gør det på er:
  • Vælger et område, - det kan være et skab, en skuffe, et rum (afhængigt af hvor meget tid jeg har)
  • I stedet for at flytte rundt på tingene (som jeg gjorde før i tiden..), tager jeg stilling til om hver enkelt ting stadig skal have en plads hos os: 
    • Om det skal tages i brug 
    • Repareres og tages i brug eller sælges
    • Gives væk 
    • Eller sælges
    • Hvis noget skal repareres, prøver jeg at gøre det med det samme, eller en af de efterfølgende dage (for ellers har det tendens til ikke at blive gjort)
  • Jeg er begyndt at sætte tingene til salg, med det samme. Med apps på telefonen er det let og hurtigt. 
  • Derefter flytter tingene ind i et skab, hvor jeg har et par hylder til de ting, som er sat til salg. På den måde er de af vejen. I skabet på billedet, står de dog stadig, da det ikke er en plads jeg bruger i det daglige. Men det er drænende at have en bunke liggende på bryggersbordet, som er sat til salg, og som kan ligge der i flere måneder. 
Med børn i huset, er der ofte tøj, sko osv som de vokser ud af. Det er jeg begyndt at samle på en hylde, og så sortere når hylden er fyldt.

Den mere dybdegående og grundige oprydning, som jeg har brugt tid på de seneste år, virker på flere niveauer. Der hvor forskellen springer mest frem, er for mig:
  • Den daglige oprydning er blevet mærkbart lettere og hurtigere. Fordi tingene har deres faste plads, - og fordi der er færre ting!
  • Mere mental ro, da jeg sjældent har rum i huset, som forstyrrer mine tanker hver gang jeg går forbi (åh nej, jeg MÅ også snart få gjort noget ved det der... ). Undtagelsen er dog sy værelset... men jeg er igang :-)
  • Jeg kan godt lide at rydde op. Sådan var det ikke før i tiden. Oprydning har flyttet sig fra at være en irriterende og tidskrævende beskæftigelse, til at blive noget positivt. Fordi det skaber luft og klarhed over de ting vi gerne vil beholde.
  • Jeg finder ting jeg havde glemt, og tager dem i brug. Det reducerer mit behov for at købe nyt.
Nu kan det muligvis lyde lidt for rosenrødt - og som om vores hjem altid er pletfrit og alting ligger på sin plads. Og det er langtfra tilfældet kan jeg godt afsløre... :-)
Vi er en børnefamilie og lever hver dag mange timer i vores hjem, og det kan ses. Det må det også gerne.

8 kommentarer:

  1. Jeg har også ryddet op og rydder stadig op. Shit det føles bare så godt. Her i weekenden var det soveværelset der stod for tur. Med hård hånd kasserede jeg og skyndte at køre det hele ned til Røde Kors. Nu kan jeg faktisk lukke vores skabs låger og der er bare så fint derinde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er nemlig så skønt at få ryddet ud. Og fornuftigt at få det hurtigt videre :-)

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Det er så dejligt at læse dine tanker om oprydning Mette! Det er præcis de tanker jeg selv gør mig og mange af de samme tiltag der rumsterer herhjemme - bare på et andet plan.
    Vi er (som bekendt) stadig meget materialistiske. Prøver virkelig at komme væk fra det, men jeg er virkelig glad for at kunne købe f.eks. nyt lækkert basis til mig selv og børnene (som vi alle er igang med at få suppleret pt).

    Jeg har også lavet en plads til alt det der er på vej videre. Det der skal sættes til salg og det der er sat til salg. Der er også en tilsvarende hylde i syværelset til igangværende projekter og ting der skal repareres. Det er så dejligt når der kommer orden og samling på tingene <3 Føles virkelig skønt!

    I øvrigt vil jeg supplere med at vi herhjemme kører en konkurrence i år - hvem får solgt flest ting og hvem får solgt for størst værdi. Det er virkelig en motiverende faktor for os til at få solgt ud af vores alt for mange ting og et skridt mod at blive lidt mindre materialistisk fikserede <3 Vi har allerede solgt mere her i 2016 end vi fik gjort i 2015 hvor vi bare snakkede om det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at læse at du er godt igang Ditte, - når jeg nu ved, at det er noget du virkelig gerne vil. Og sikke en god idé med konkurrencen om hvem som får solgt mest :-)
      Tak fordi du kommentere og deler dine tanker, det er inspirerende at læse :-)

      Slet
  4. God ide med en salgshylde - den tror jeg, at jeg vil kopiere! Sejt, at du har fået ryddet så meget op. Jeg har et større oprydningsprojekt foran mig, for vi skal flytte om to måneder..... Puha, det virker uoverskueligt, men hvis bare tiden er der, føles det jo super, når man gør det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig så dejligt at få gjort :-) Mon du læser med hos Projecthandmade? Hun er flyttet for nylig og har skrevet flere indlæg om oprydning op til flytningen.

      Slet
  5. Ja, det gør jeg - tror faktisk, at det var dig, der tippede om hende for nogle måneder siden. Synes, hun skriver rigtig godt og inspirerende - og slet ikke så pegefinger-minimalistisk som andre bloggere med samme ideer gør. Nogle af dem er så fokuseret på, at det er "Det eneste rigtige" at jeg lidt mister inspirationen fra dem.

    SvarSlet